Egyptiske Turismemyndigheder

This website is best viewed in minimum 1210px X 520px

Told & Valuta

Valuta
Egyptens nationale valuta er det egyptiske pund, der findes i sedler på hhv. 1, 5, 10, 20, 50, 100, og 200 pund (geneh). De mindre enheder, som både dækker mønter og sedler, er på 25 og 50 piastre (ersh), hvor 100 piastre svarer til 1 egyptisk pund.

Valutaen afspejler landets ældgamle, imponerende arv, med Ramses II på 50 piaster-sedlen, og templerne fra Abu Simbel på 1 pund-sedlen.

Valutaen er nem at komme til i hele landet, og der steder du kan veksle på stort set alle hoteller, i lufthavnen, samt i bankerne, som alle er lette at finde med en enkel Google-søgning.

Der er en udenlandsk valutagrænse på ca. 10.000 dollar (eller tilsvarende), og en lokal valutagrænse på 5.000 egyptiske pund, for hvad du kan tage ind i eller ud af landet.

Told
Når man rejser ind i Egypten, skal rejsende være opmærksomme på følgende:
• Hver rejsende må maksimalt medbringe 1 liter alkoholiske drikke og 200 cigaretter, 25 cigarer, eller 200 gram tobak.
• Varer, der ikke overstiger en værdi på 200 dollar fra de toldfri butikker, kan blive fritaget for told seneste en måned efter ankomsten, tillige med alle personlige ejendele, så længe det udelukkende er beregnet til personlig brug.
• Alle våben, inklusiv sportsvåben, narkotika, stoffer, bomuld og fjerkræ er forbudt.
• Genstande, der tidligere er købt i Egypten, som fx guld og sølv, må kun eksporteres i mindre mængder, og udelukkende hvis det tydeligvis er til personligt brug.
• Hvis en rejsende medbringer et kæledyr, kræver det sundhedscertifikater, som er udstedt af regeringen, og den rejsende skal acceptere yderligere undersøgelser foretaget af lokale dyrlæger.